DET NYE SAMVIRKE

… er i øjenhøjde med tiden – og med sine næsten én million læsere.

Det nye Samvirke vil bevare sin snart hundredårige læserkontrakt med den bevidste forbruger, men vil også bidrage til den offentlige samtale og klæde danskerne på, så de til selskaber, i supermarkedet og til familie og venner kan udbryde: “Jeg læste lige i Samvirke, at …”

Vi er dem med de hurtige hacks, der giver hands on inspiration til en hverdag uden PFAS og pesticider. Men vi er også dem med det tankevækkende perspektiv og det fascinerende portræt. Vi bidrager til fordybelse og nuance. Og har fingeren på pulsen, når det handler om klima og kostråd, men også når det kommer til livsstil, kultur og eksistens.

Vi fortæller historierne, så de kan mærkes. Uden tomme kalorier, men med masser af food for thought. Har du et Samvirke i hænderne, får du nye indsigter, stof til eftertanke, brugbare tip eller slet og ret bare en stor læseoplevelse.

Næsten en million læsere kan ikke tage fejl. Den tillid gør vi alt for at leve op til med den ypperste magasinjournalistik – nummer efter nummer. Måned efter måned. Og gerne i hundrede år mere.

HVEM LÆSER SAMVIRKE?

Samvirkes kernelæser er den bevidste forbruger og den kompetente kulturkender, som ved, hvad hun vil bruge sin tid og sine penge på.

Klimabevidst, men tager indimellem på en weekendtur til London eller Bruxelles. Spiser mest økologisk og har kødfri dage, men putter af og til en entrecote i kurven uden (alt for) dårlig samvittighed. Ved, hvad der er på plakaten i biografen, har ofte en podcast i ørerne, og på natbordet ligger den roman, der er fokus på i bogklubben.

Samvirkes kernelæser er den bevidste forbruger og den kompetente kulturkender, som ved, hvad hun vil bruge sin tid og sine penge på (og ja, det er primlært en kvinde!). Det er hende, der sorterer sit plastikaffald – og forsøger at få sin mand til at gøre det samme. Da børnene var små bagte hun boller til miniput-holdet, nu bager hun mest, når de næsten voksne børn får øjne op ad søndag formiddag. Hun holder sig opdateret på både print og online og kender til de nyeste sundhedstrends. Indimellem kører hun 16:8 – bare fordi hun synes, det giver mere overskud.

Hun elsker en god koncert, at spise ude og at besøge den nyeste kunstudstilling, men sætter også pris på en stille sommerhus-weekend med gåture ved vandet og afslapning foran brændeovnen.

Hun insisterer på det gode liv, men også på at forbruge med omtanke og ordentlighed. Så der er en verden at give videre til børnene. Og de børnebørn, hun drømmer om, kommer inden alt for længe.

SAMVIRKE I TØRRE TAL

Vi er Danmarks største månedsmagasin og rammer 18 procent af ALLE danskere.

879.000 læsere pr. udgave
Oplag på 300.000 pr. udgave
Distribueres i 1.000 butikker
Leveres til 12.000 abonnenter

VIGTIGE FACTS FOR ANNONCØRER

For dig som annoncør skal der være styr over, hvad du køber. Og det er der. Du får nemlig præcist at vide, hvor mange læsere du får kontakt til, hvor bredt du når ud, hvilken type læsere, vi kan tilbyde dig, hvilke forskellige annonceringsløsninger vi har på hylderne, og hvad det koster dig at være med.

SAMVIRKE TEMA

Samvirke er for dem, der vil være opdaterede og inspirerede. Hver måned sætter vi fokus på emner, der interesserer den bevidste forbruger og engagerer i de samtaler, der foregår rundt om middagsbordet. Med næsten én million læsere giver vi dig som annoncør en unik mulighed for at være med dér, hvor det betyder noget.

Klik her for at se, hvad vi dykker ned i den kommende måned, og hvordan din virksomhed kan være en del af samtalen.